2022-05-18 14:00

Udflugtsgruppe – rundvisning Ringovnen i Nivå

Udflugtsgruppen tager i dag til Nivågård Ringovn, hvor vi får rundvisning og foredrag kl. 14.00 af ca. 1 1/2 times varighed. Efter rundvisningen er der kaffe/the og gerne hjemmebagt kage, hvis der er nogen der melder sig til det. Foreningen betaler udgifter hertil.

Hvis flere end den nuværende udflugtsgruppe melder sig, vil vi blive delt op i 2 hold af 15-20, så hold nr. 2 først kommer til kl. 16.00.

Husk robust tøj og fodtøj, da der ikke er ganske støvfrit i ovnen. Det meste af rundvisningen foregår under tag. Ligeledes kan borde og bænke stilles i tørvejr under tag. Men påklædningen bør alligevel tage hensyn til vejrliget.

Efter besøget på teglværket, kan man gå en hyggelig tur ned til udskibningsmolen i Øresund. Der er godt og vel ½ kilometer derned. Herfra kan man også se de sparsomme rester af den galajhavn, som kongen lod opføre i midten af 1700-tallet. I kan også vælge at gå en tur ad de gamle smalsporsbaner rundt om de nu nedlagte lergrave i Nivå Strandenge. Folderen ”Teglværkslandet ved Nivå Strand” med kort over området kan udleveres gratis. Men man kan også hente den på vores hjemmeside under fanen ”Besøg Ringovnen”.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Onsdag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.