2023-02-10 10:45

Udflugt: Det Kgl. Teaters Gamle Scene

Udflugtsgruppen har arrangeret rundvisning ‘Backstage’ på Det Kgl. Teaters Gamle Scene fredag den 10. februar 2023 kl. 11.00. Rundvisningen varer 75 min.

Kom med på opdagelse på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Oplev den helt særlige stemning, de historiske loftsmalerier, svungne engle og den traditionelle store prismelysekrone i teatersalen. Kom med bag scenen hvor sceneteknikken arbejder og besøg den store skræddersal, hvor eventyrlige kostumer til alle teaterets forestillinger bliver til, og hvor kun fantasien sætter grænser. På Gamle Scene får I også et kig ind i H.M. Dronning Margrethe 2.’s private salon og loge.

Vi kommer også forbi hatteværkstedet, hvor vores foredragsholder Pernille Rode holder til.

Efter rundvisningen går vi til Café Vivaldi på Bremerholm, hvor vi spiser frokost for egen regning.

Pris for rundvisning er 60 kr. Det er først til mølle, da vi kun kan være 30 personer til rundvisningen. Vi mødes kl. 10.45 udenfor teatret.

 

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Onsdag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.