Velkommen til Blixen Klub Fredensborg – Onsdag
Kommende møder
Fællesskab, inspiration og netværk
Blixen Klub Fredensborg – Onsdag er en frivillig forening, der tilbyder foredrag, udflugter og andre arrangementer til glæde for kommunens kvinder over 60 år. Socialt samvær, ny viden og inspiration er hjørnestenene.
Vi er den anden Blixen Klub i Fredensborg Kommune, som følge af meget stor tilslutning. Blixen Klub Fredensborg – Onsdag mødes hver anden onsdag i ulige uger til forskellige former for samvær. Klubben ledes af en bestyrelse, som sammensætter årets program med input fra medlemmerne, som bliver bedt om at tilkendegive deres ønsker til aktiviteter.
Ud over bestyrelsen findes blandt medlemmerne nogle damer, som påtager sig at stå for forplejningen til møderne. Denne opgave går på skift blandt medlemmerne.
Der indkaldes til møderne ca. 14 dage før afholdelse via tilmeldingssystemet NemTilmeld. Der kan deltage op til 80 personer i møderne. Der etableres en venteliste såfremt der er overtegning til et møde.
Vi starter med en sang og derefter er der foredrag med kaffe/-te/kage pause undervejs. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere foredraget, have rundbordssamtaler, tale om andre specifikke emner eller bare løst og fast. Der kan også blive tale om en anden type aktivitet, udflugt, museumsbesøg eller bare socialt samvær.
HAR DU ET GODT FORSLAG?
Du er velkommen til at maile forslag til foredrag, arrangement, udflugt osv. Benyt formularen eller skriv til [email protected].
Glade Blixen-hilsner,
Bente, Solveig, Lisbeth, Gerda, Pia, Mie og Marianne
Tilmelding foregår via online systemet NemTilmeld.
Link til vores søsterklub Fredensborg - Mandag
“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen
Bestyrelse
Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.
Bente Hovgaard
Formand
Marianne Hellen
Suppleant
Solveig Treffers
Næstformand og kasserer
Lisbeth Løbner
Bestyrelsesmedlem, sekretær
Pia Bødtker
Bestyrelsesmedlem
Gerda Mejlby
Bestyrelsesmedlem
Mie Madsen
Suppleant
"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen
Forplejnings-grupper
Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.